bbaa1122

Det er sundt at komme ud. Ikke alene får du frisk luft, du får også en masse gode vitaminer igennem solen og lyset. Selv hvis solen ikke skinner og det er koldt er det sundt at komme ud, og det bidrager til din mentale sundhed generelt. Det er derfor vigtigt at komme ud hver dag.  Det kan dog være svært indimellem at finde motivationen, hvis man ikke har et formål. Nedenfor kan du læse om gode råd til netop at finde motivationen og incitamentet til at komme mere ud, både alene og sammen med andre. 

Mand og kvinde i solnedgang

Find en udendørs hobby 

En god måde at komme mere ud på, er ved at dyrke en hobby. Det er ikke sikkert at du behøver at opfinde en ny, men kan rykke en eksisterende udenfor. Det kan fx være at du allerede løber på løbebånd i fitnesscentret og i stedet beslutter dig for at løbe ude i naturen. Ligeledes kan det være det er muligt at cykle til arbejde, i stedet for at tage bilen. At finde en udendørs hobby handler om interesser. Find ud af hvad du godt kan lide at lave og hvad der er muligt udenfor. Det kan være at det går op for dig at du rigtig godt kan lide at ordne have, hvorfor du blot skal mere ud her. Det kan også være der er en sport du er interesseret i at begynde til. Det kan være alt lige fra lystfiskeri til fodbold til kajakroning m.m. 

Anskaf en hund 

En hund er et genialt redskab til at komme mere ud. Dette skyldes at hunden skal luftes flere gange dagligt. For mere info omkring at bruge tid med sit kæledyr klik her. Hunden er en god undskyldning og motivation for at gå en tur, både kortere og længere. På en eller anden måde føltes det mere naturligt, at gå tur når man har en hund med sig. Så hvis du er til kæledyr og i særdeleshed hund, kan denne løsning bringe mange flere udendørstimer med sig. 

Aktiv kvinde i naturen

Find relevante udendørs aktiviteter 

For at finde motivationen til at komme mere ud, også når vejret ikke er så godt, må du fokusere på de aktiviteter der er udendørs. En gåtur i skoven eller på stranden er muligheder, ligesom der hele året er forskellige udendørs arrangementer rundt om i landet. Det er blot at være opsøgende i forhold til dette. Her er det igen kun fantasien og interesserne der sætter grænser.