bbaa1122

Med foråret kommer der ofte et behov for at gå i gang med et eller flere projekter. Måske det skyldes at naturen er i gang med sit eget spirings projekt, derfor vil vi også gerne have noget vi kan arbejde med og se “vokse” op. Man kan vælge at gå mange veje når det kommer til sådanne forårsprojekter. Nogle vælger at fokusere på deres have eller altan, mens andre begynder at male eller omdekorerer stuen.

Gør dit spisebord til et projekt

Faktisk kan man også vælge at gøre et projekt ud af ens møbler. Selvom man måske ikke skulle tro det, så er det faktisk muligt at lave et væld af ændringer på sådan noget som ens spisebord.

Har du for eksempel et plankebord som spisebord, så kan du vælge blot at sørge for at det står rigtig flot ved at give det noget pleje og olie. Men i denne proces kan du også vælge at give det olie med farve. På den måde kan du ændre det fra lyst til mørkt olierede træ. Du kan også vælge at give bordpladen lak, dette vil gøre at overfladen vil blive mere blank. Nogle vælger sågar at male deres plankebord, det kan også give bordet et fedt udtryk. Sådan lidt som om man er i et sommerhus. Er du rigtig modig kan du vælge at male det i en vild farve.

Udnyt at flere dele af spisebordet kan ændres

Men ændringerne behøver ikke udelukkende at dreje sig om bordpladen. Det kan også udvides til at omhandle bordbenene til ens plankebord.

Først og fremmest kan man vælge hvilket slags materiale man ønsker at ens bordben skal være i. Hvorvidt man vælger træ eller metal, kan have en indvirkning på udtrykket i rummet. Træ tilføje ofte noget varme og blødhed til et rum. Mens metal kan tilføje noget kant, råhed og industrielt.

Dernæst bør du overveje hvilket slags bordben det så skal være. Nogle kan virke helt kunstneriske, hvis man for eksempel vælger et såkaldt star base stel. Mens andre er mere simple og stilrene. Husk dog altid at overveje hvorvidt de bordben du vælger også fungerer med de stole du har. For det er træls hvis man altid skal kæmpe om pladsen med et bordben, når man sidder og spiser.

Selv når det kommer til benene på bordet, har du også en vis valgfrihed i forhold til hvilken farve de skal være. Her skal man blot huske at vælge malling der fungerer på det materiale bordbenene er lavet af. Så måske det skulle være her at man gav stuen et skud farve og for eksempel malede benene orange.

Haveprojekt er også muligt når man bor i lejlighed

Et måske lidt mere almindeligt projekt her i forårstiden, kunne være at anrette en lille urtehave. Det er muligt uanset hvor stort eller lille dit hjem er. Er du heldig og har hus og have, så kan du anlægge en større urtehave i nogle højbede. Du kan også vælge at udnytte pladsen og plante diverse grøntsager.

Bor du i lejlighed, så bliver du selvfølgelig nødt til at tænke over hvor meget plads du har at give af. Nogle gange kan det måske kun blive til et par krukker eller altankasser. Men dette betyder ikke at du kun kan få nogle enkelte krydderurter. Måske vil du blive overrasket over hvor meget man kan få plads til i sådan et par krukker. Det er faktisk muligt også at få forskellige typer af bær, idet nogle nu kan købes i udgaver der er velegnet til krukker. Så egentlig er det kun din fantasi der sætter grænsen.

Selv hvis du ikke har en altan, så kan du sagtens få plads til lidt krydderurter i vindueskarmen.