Når man taler om sundhed, er det første de fleste tænker på kost og motion. Disse to faktorer forbindes ofte med en sund livsstil. Selvom det også er vigtige faktorer for din sundhed, er det dog ikke alt. Derimod handler det mere om at skabe en balance i livet. For selv kost og motion kan blive for meget hvis det gøres for meget! Nedenfor kan du læse meget mere om hvad der også spiller ind på sundheden igennem sundhed som begreb, forskellen på fysisk og psykisk sundhed samt hvordan du bliver sundere allerede fra i dag.
Sundhed som begreb
Sundhed handler overordnet om at være god ved sig selv og forblive rask. Her er kost og motion vigtigt, fordi sund kost og masser af motion er med til at holde kroppen fysisk stærk og rask. Derudover giver det indirekte masser af velvære og gå-på-mod, at være i god form og indtage den rigtige føde. Man skal blot huske på at det ikke bliver for meget og ikke bliver en sur pligt. Fx skal man sørge for at dyrke den form for træning og motion der motiverer en mest. Man skal ikke for alt i verden løbe, hvis man hader at løbe, så kan det være det er bedre at cykle eller at svømme. Det sammen gælder for maden. Spis masser af frugt og grønt, men hold dig til den slags du godt kan lide, og tillad dig selv at synde indimellem.
Der er forskel på fysisk og psykisk sundhed
Når man taler om sundhed er det vigtigt at huske på at der skelnes mellem to former for sundhed, og de er begge lige vigtige. Der er fysisk sundhed og så er der den mentale eller psykiske sundhed. Træning og motion hører til den fysiske sundhed og det er ofte den folk har mest fokus på og overser den psykiske sundhed. Den psykiske sundhed handler om elementer som velvære, søvn, at undgå stress m.m. Det er elementer der er meget vigtige, og lige såvel kan gøre dig syg hvis de overses, som det fysiske element af sundheden. I bund og grund handler den psykiske sundhed om at gøre de ting der gør dig glad – at gøre gode ting for dig selv. Kan du lide at gå ture i skoven skal du gøre det og hvis du kan lide fx at spille guitar bør du købe dig en god guitar til formålet og spille alt det du kan.
Ligeledes er det vigtigt at huske på, at man godt kan have det skidt i enten den fysiske eller psykiske sundhed, men ikke i den anden. Der skal derfor skabes balance imellem de to og huske på at de også overlapper og påvirker hinanden. Får man fx ikke trænet, kan det være at man føler dårligere velvære og måske bliver stresset. Det er derfor vigtigt at både den fysiske og den psykiske sundhed inkorporeres i hverdagen så vidt det er muligt. Gerne på en skemalagt og struktureret måde, så det prioriteres og holder ved.
Bliv sundere allerede i dag
Hvis du føler at du lever et usundt liv, enten fysisk eller psykisk eller begge steder, så er det aldrig for sent at komme i gang med at leve sundere. Man kan starte i det små allerede nu. Selv ved lille indsats kan du leve sundere end du gjorde for 5 minutter siden. Gør noget godt for dig selv; spis et sundt måltid, gå en tur, plej din krop, tag en lur eller hvad der ellers plejer den fysiske og psykiske sundhed bedst. På denne måde behøver det ikke være uoverskueligt at komme i gang.