bbaa1122

En sund livsstil drejer sig ikke alene om motion og gode spisevaner. Ikke kun kroppen, men også sindet og ånden skal plejes. At have en god balance mellem ånd, sind og krop giver den bedste livskvalitet, og er nøglen til et sundt liv. 

Ligesom det er vigtigt at du træner dine muskler skal du også træne din forstand og din kreativitet. Muskeltræning er at udsætte kroppen for udfordringer. Det samme gælder for den mentale, psykiske og emotionelle plan. Også disse aspekter har brug for udfordringer. 

En god måde at finde disse udfordringer er at være kreativ, fx ved at skabe ting. Dette kan gøres på mange måder. Hvis du er kunstnerisk anlagt kan du prøve at male, lave kollager eller musik. Hvis du har håndværklige interesser, kan du bruge dem til at udleve og træne din kreativitet

moderne stue med vægur

Gør ting selv og tag styringen i dit liv

Din bolig er dit leve-rum hvor du tilbringer en stor del af din tid. Indretningen af boligen er møbler og diverse brugsgenstande. Det er helt almindeligt, at vi køber disse ting og genstande og bruger masser af penge på den måde. Men det er ikke den eneste måde du kan indrette dig på. 

Det ville ikke give mening, selv at bygge et fladskærm TV eller en støvsuger, medmindre du er elektronikingeniør og ser det som en udfordring. Men med andre ting kan det godt give mening, og også spare dig penge. Nogle møbler for eksempel kan du sagtens lave selv. Samme gælder for visse håndværks- og vedligeholdelsesopgaver. At male din bolig er et godt eksempel. Rigtigt mange danskere gør det selv. Du kan spare en masse penge ved at male selv og det kan også være sjovt og spændende. Især hvis du inviterer nogle venner til at være med.   

lille bord

Har du prøvet dig som snedker?

Også at bygge simple møbler er meget belønnende. At lave et sofabord, nogle boghylder eller et arbejdsbord kræver ikke en uddannelse som møbelsnedker. Du skal bare anskaffe dig lidt værktøj og materialer, og så kan du gå i gang. De første forsøg bliver nok ikke nogle mesterværker. Men alt kan læres og al den information du har brug for er nemt tilgængelig og tilmed gratis. 

På YouTube finder du videoer hvor du kan lære værktøjernes og materialernes hemmeligheder. Og alle byggemarkeder har masser af infomateriale og vejledninger. Om det er tapetsering, gulvslibning, eller konstruktionen af et brændeskur, alt kan læres nemt og hurtigt. Det er sjovt, spændende og – sundt.